7. Jordstruktur

7.0 Definition og betydning af jordstruktur jordstruktur er defineret ved den måde, hvorpå individuelle partikler af sand, silt og ler samles. Enkeltpartikler, når de samles, vises som større partikler. Disse kaldes aggregater .

aggregering af jordpartikler kan forekomme i forskellige mønstre, hvilket resulterer i forskellige jordstrukturer. Cirkulationen af vand i jorden varierer meget alt efter struktur, derfor er det vigtigt for dig at vide om jordens struktur, hvor du planlægger at bygge en fiskegård. Selvom du muligvis ikke selv kan samle alle disse oplysninger, vil de specialiserede teknikere fra jordprøvningslaboratoriet være i stand til at give dem efter at have undersøgt dine uforstyrrede jordprøver. De vil være i stand til at fortælle dig, om din jord har dårlig struktur eller god struktur (porer/kapillærkanaler, netværk osv.). De vil også kunne fortælle dig om graden af vandcirkulation eller permeabilitet.

7.1 beskrivelse af jordstruktur

jordstruktur beskrives mest nyttigt med hensyn til kvalitet (aggregeringsgrad), klasse (gennemsnitlig størrelse) og type aggregater (form). I nogle jordarter kan forskellige slags aggregater findes sammen, og de beskrives derefter separat. De følgende afsnit vil kort forklare de forskellige udtryk, der oftest bruges til at beskrive jordstruktur. Dette vil hjælpe dig med at bedømme bedre kvaliteten af jorden, hvor du planlægger at konstruere fiskedamme. Det giver dig også mulighed for at lære at definere jordstrukturen selv, når du undersøger en jordprofil. For beskrivelser af jordstrukturer, Se tabel 17a.

bemærk: en jords karakteristiske struktur kan bedst genkendes, når den er tør eller kun let fugtig. Når du studerer en jordprofil for at bestemme strukturen, skal du sørge for at undersøge en frisk profil.

7.2 grader af jordstruktur

per definition er strukturens kvalitet graden af aggregering, der udtrykker forskellen mellem samhørighed* inden for aggregater og vedhæftning* mellem aggregater. Da disse egenskaber varierer med jordens fugtindhold, skal strukturens kvalitet bestemmes, når jorden hverken er usædvanlig fugtig eller usædvanlig tør. Der er fire hovedklasser af struktur vurderet fra 0 til 3 som følger:
0 strukturløs har ingen observerbar aggregering eller ingen bestemt ordnet arrangement af naturlige svaghedslinjer, såsom:

• massiv struktur (sammenhængende), hvor hele jordhorisonten forekommer cementeret i en stor masse;
• enkeltkornet struktur (ikke-sammenhængende), hvor de enkelte jordpartikler ikke viser nogen tendens til at klæbe sammen, såsom rent sand;

1 svag struktur er dårligt dannet af utydelige aggregater, der næppe kan observeres på plads. Når det fjernes fra profilen, nedbrydes jordmaterialet til en blanding af meget få hele aggregater, mange ødelagte aggregater og meget uaggregeret materiale;

2 moderat struktur er godt dannet af forskellige aggregater, der er moderat holdbare og tydelige, men ikke forskellige i uforstyrret jord. Når det fjernes fra profilen, jordmaterialet nedbrydes til en blanding af mange forskellige hele aggregater, nogle ødelagte aggregater og lidt uaggregeret materiale;

3 stærk struktur er godt dannet af forskellige aggregater, der er holdbare og helt tydelige i uforstyrret jord. Når det fjernes fra profilen, består jordmaterialet meget stort set af hele aggregater og inkluderer få ødelagte og lidt eller intet ikke-aggregeret materiale.

7.3 klasser og typer af jordstruktur

per definition beskriver klasse af struktur den gennemsnitlige størrelse af individuelle aggregater. Normalt kan fem forskellige klasser genkendes i forhold til den type jordstruktur, de kommer fra. De er:

• meget fin eller meget tynd;
• Fin eller tynd;
• Medium;
• grov eller tyk;
• meget grov eller meget tyk.

per definition beskriver strukturtype formen eller formen af individuelle aggregater. Generelt genkender jordteknikere syv typer jordstruktur, men her anvendes kun fire typer. De er klassificeret fra 1 til 4 som følger:

1 granulære og krummestrukturer er individuelle partikler af sand, silt og ler grupperet sammen i små, næsten sfæriske korn. Vand cirkulerer meget let gennem sådanne jordarter. De findes almindeligvis i Jordprofilens a-horisont;
2 blokerede og subangulære blokerede strukturer er jordpartikler, der klæber sammen i næsten firkantede eller kantede blokke med mere eller mindre skarpe kanter. Relativt store blokke indikerer, at jorden modstår indtrængning og bevægelse af vand. De findes almindeligvis i B-horisonten, hvor ler er ophobet;
3 prismatiske og søjleformede strukturer er jordpartikler, der er dannet i lodrette søjler eller søjler adskilt af miniature, men bestemte, lodrette revner. Vand cirkulerer med større besvær og dræning er dårlig. De findes almindeligvis i B-horisonten, hvor ler er ophobet;
4 Platy struktur består af jordpartikler aggregeret i tynde plader eller plader stablet vandret på hinanden. Plader overlapper ofte, hvilket i høj grad forringer vandcirkulationen. Det findes almindeligvis i skovjord, i en del af A – horisonten og i lerpan* jord.