Hajernes kulturelle betydning
har længe respekteret rovdyrene i toppen, men har også brugt dem som fødekilde og materiel ressource.
som kaptajn på Moo, en 20 fods Radanbåd, tager Haleivi Berry regelmæssigt besøgende ud for at have tætte møder med mano (hajer). “Den mest frygtede del—som jeg altid fortæller folk på båden—er den ‘ukendte faktor’, fordi når de faktisk kommer i vandet med os, ved, at vi kan holde dem sikre og bare se hajerne gøre deres ting,” forklarer Berry. “Hajerne er der ikke for at komme og spise os.”
ifølge Berry har Hajere længe respekteret hajer for de rovdyr, de er, men også brugt dem som fødekilde og materiel ressource. For eksempel blev hajens hud brugt til at fremstille hovedet på pahu pai-trommer, der blev brugt i musik og kulturelle ceremonier. De spidse dele af traditionelle våben, såsom lei o mano (klub), blev lavet af hajtænder. Ingen del af hajen gik til spilde.
kulturelt er hajer også blevet holdt i høj ærbødighed af generationer af Hajere som aumakua (familieværger)—forfædre reinkarneret som dyr og sendt for at beskytte familiemedlemmer. Men ikke alle hajer betragtes som aumakua. For bær og de fleste Hajere er der en bestemt hajart, der betragtes som en værge.
“nogle af mine familiemedlemmer mener, at vores aumakua er en tigerhaj, og heller ikke alle hajer er aumakua. Jeg læste historier om en haj, der hjalp folk med at fange fisk, og de ville føre dem på denne vej,” siger Berry. “For mig under ture, når en tigerhaj ruller op, er det noget af betydning for mig og mit besætning, fordi det er noget, min bedstefar viste mig, da jeg var ung og lærte mig, hvordan man har et forhold til.”
ud over hajmøderne kan Berry også lide at tale om hajens kulturelle betydning for besøgende for at fremme en respekt for havet og dets skabninger.
“jeg prøver bare at lære lidt historie, så de kan dele den respekt for øen og dens dyr,” forklarer han. “Jeg vil vise dem skønheden i havets dyr, så når de går på land, tænker de måske to gange på at lade deres affald gå i vandet, stå på revet eller gribe en skildpadde.”