m Larnster

m Larnster, by, delstaten Nordrhein–Vestfalia, Vesttyskland. Det ligger på den lille M-flod og Dortmund-Ems-kanalen nordøst for Essen.

 det tidligere episkopale palads, nu det vestfalske Vilhelmuniversitet i M.
det tidligere episkopale palads, nu det vestfalske Vilhelmuniversitet i M.

K. Praedel / Sefa

samfundet blev først nævnt som Mimigernaford (“Ford over Aa”), da Liudger (Ludger), en missionær sendt af Karl den store, grundlagde et bispedømme der i 804. I 1068 blev det omdøbt til M. K. I. og blev chartret i 1137. M. kristnsters gunstige position ved krydset mellem langdistancehandelsruter og dens uldhandel med England gav den tidlig økonomisk betydning og bidrog til dens indflydelsesrige position i Hanseforbundet i det 13.og 14. århundrede. Anabaptisterne, der udgjorde den protestantiske Reformations radikale fløj, proklamerede deres “tusindårs rige” der i 1534. I 1535 blev M. H. H. taget til fange af en hær af katolikker og protestanter, og i 1536 blev Anabaptisternes “konge”, John af Leiden (Jan Beuckelson), henrettet sammen med to af hans medskyldige; jernbure, hvori deres kroppe blev udstillet offentligt, hænger stadig i Det Gotiske tårn i St. Lambert’ s Church. En neutraliseret M. kr. var scenen for fredskongressen (1645-48), der resulterede i fred i Vestfalia. I 1815 blev M. K. K. K. K. hovedstaden i det preussiske Vestfalia.

industrierne i m Larnster omfatter fremstilling af maskiner og tekstiler. Det er også centrum for det vestfalske kvægavlsmarked. Selvom byen led omfattende ødelæggelse under Anden Verdenskrig, er de fleste af de beskadigede historiske bygninger blevet restaureret eller genopbygget, herunder gavlhuse og arkader i Prinsipalmarkt, det gotisk Rådhus (1335) med sin Friedenssaal (“Fredshal”), katedralen (1225-65) og flere kirker—St. Ludger ‘s, St. Lambert’ s, Vor Frue Kirke, St. Martin ‘s og St. Maurice’ s (alle 13. -15. århundrede). Værket af Johann Conrad Schlaun, en vestfalsk arkitekt fra barokperioden, er tydeligt i det vestfalske Vilhelmuniversitet M. M. (grundlagt 1780, et fuldt Universitet fra 1902; i det 18.århundrede et biskoppeligt palads), fogedens højesteret og flere kirker. Bemærkelsesværdige moderne strukturer inkluderer state Chamber of Commerce building, kommunale administrative kontorer, teatret, jernbanestationen (1956) og M. Centrum for den vestfalske kultur, M. C. har flere kulturelle og videnskabelige museer, herunder det vestfalske Statsmuseum for Kunst og kulturhistorie og det vestfalske Statsmuseum for Naturhistorie samt tekniske og forskningsinstitutter (herunder Planck Institute for Molecular Biomedicine) og skoler for kunst. M larsnster er omgivet af parker, hvor Bymurene engang stod, og det har en kommunal dyrepark. Pop. (2003 est.) 269,579.