Pyrenæerne
den pyrenæiske ibeks (Capra pyrenaica pyrenaica), også kendt som bucardo, er en slægt af ibeks, der var en af de fire underarter af den spanske ibeks. De blev fundet i de kantabriske bjerge, det sydlige Frankrig og de nordlige Pyrenæer. Dens hår varierede baseret på årstiderne, var kort om sommeren og tykt om vinteren. Det var også kendt at foretage migrationer til højere dele af bjerget i parringssæsonen. Hunnerne ville derefter adskille sig fra hannerne for at føde i et mere isoleret miljø. De var også kendt for at migrere ned ad bjergene om vinteren, hvilket gjorde det muligt for dem at finde mad selv under de hårde snestorme i bjergene. Det uddøde i 2000, da den sidste person, der hedder Celia, døde, da hun blev ramt af et faldende træ. Det er dog en af skabningerne, der teoretiseres for at kunne bringes tilbage fra udryddelse. Det blev det første dyr, der gennemgik udryddelsesprocessen, da en sådan klon blev lavet med Celias DNA, mens arten stadig levede. Klonen døde dog inden for få minutter efter oprettelsen på grund af lungedefekter, som er almindelige blandt klonede dyr. Det var dog den første uddøde væsen, der var blevet klonet for at overleve tidligere fødsel.