Savtand tvetydig figur

savtand tvetydig figur blev skabt af Peter Ulrich Tse, en praktiserende neuroscientist ved Dartmouth College. Figuren blev først offentliggjort i tidsskriftet Perception, i 2000.

Savtandens tvetydige figur hører til i en stor klasse af illusioner, hvor en todimensionel figur eller tredimensionel genstand kan ses på to eller flere skarpt forskellige måder. Der er mange eksempler på tvetydige tal, som du kan søge efter i dette illusionsindeks.

der er en vis kontrovers over, hvordan den savtand tvetydige figur fungerer. Det er generelt aftalt, at nethindebilledet er konstant, når man oplever illusionen, men hvad der ikke er aftalt, er, om den visuelle oplevelse af figuren ændres, når perspektivskiftet finder sted mellem at se pyramiderne pege opad i forhold til savtænderne, der peger mod seeren, eller om oplevelsen i sig selv ikke ændrer sig, og det er en post-oplevelsesmæssig tro, dom eller anden mental proces, der ændrer sig. Sådanne tvetydige tal er blevet citeret i debatter om dette spørgsmål (Silins 2015: 2.4).

dette problem er sammenflettet med mere generelle spørgsmål om modulariteten i sindet og kognitiv penetration. At forklare: på hypotesen om, at sindet er modulopbygget, er et mentalt modul en slags semi-uafhængig afdeling af sindet, der beskæftiger sig med bestemte typer input og giver bestemte typer output, og hvis indre funktion ikke er tilgængelig for den bevidste bevidsthed om personen—alt hvad man kan få adgang til er de relevante output. Så i tilfælde af visuelle illusioner er for eksempel en standard måde at forklare, hvorfor illusionen vedvarer, selvom man ved, at man oplever en illusion, at modulet eller modulerne, der udgør det visuelle system, til en vis grad er ‘kognitivt uigennemtrængelige’—dvs.deres indre funktion og output kan ikke påvirkes af bevidst bevidsthed. Det er stadig et åbent spørgsmål om, i hvilket omfang perceptuelle moduler er kognitivt uigennemtrængelige, og Savtanden hører til i en stor klasse af illusioner, der anvendes i debatter for at forsøge at lukke dette spørgsmål. En måde, hvorpå tvetydige figurer som Savtanden kan understøtte påstanden om, at visuel behandling i væsentlig grad er uigennemtrængelig, er, at Gestaltkontakten er svær at kontrollere—ofte vil man se Savtanden på en eller anden måde, selvom man prøver at se den anden vej. Macpherson diskuterer dette fænomen og dets implikationer i hendes papir fra 2012. Derudover er der nogle beviser fra neurovidenskab, at der i det mindste nogle tvetydige tal er betydelige ændringer i den tidlige fase af visuel behandling i hjernen, når Gestaltkontakten finder sted, hvilket kan understøtte hypotesen om, at Gestaltkontakter generelt er ændringer i selve oplevelsen snarere end i nedstrøms mentale processer som tro på den oplevelse (se Kornmeier & Bach 2006, 2012).

endelig er tvetydige tal som Savtanden citeret i debatter om, hvorvidt oplevelsens art kan redegøres fuldt ud ved kun at appellere til dets repræsentative indhold. Filosoffer og andre kognitive forskere skelner mellem den fænomenale karakter af en oplevelse-dvs. hvordan det er for et bevidst emne at gennemgå den oplevelse—og dets repræsentative indhold—dvs.hvad oplevelsen handler om. Nogle filosoffer, kendt som’ repræsentationalister ‘ hævder, at oplevelsens fænomenale karakter kan redegøres fuldt ud med hensyn til erfaringens repræsentative indhold. En motivation for dette argument er, at repræsentativt indhold synes lettere at ‘naturalisere’—dvs.at dets natur forklares rent materialistisk ved udelukkende at appellere til fysiske enheder som hjernestater. Fænomenal karakter synes derimod meget mere modstandsdygtig over for forsøg på at naturalisere det. Men hvis fænomenal karakter fuldt ud kan redegøres for i repræsentationalistiske termer, så ville dette få naturaliseringen af fænomenal karakter til at virke meget mere traktabel. Og tvetydige tal er blandt de vigtigste eksempler, der diskuteres i debatter om, hvorvidt fænomenal karakter fuldt ud kan redegøres for i repræsentative termer. For eksempel har Macpherson (2006) hævdet, at nogle ændringer i fænomenal karakter, der opstår, når man oplever nogle tvetydige tal, ikke kan forklares i naturalistiske, repræsentationalistiske termer. Macphersons papir fra 2006 giver et overblik over den generelle debat og dens mange bevægelige dele.