selvhjælpsgrupper
selvhjælpsgrupper, også undertiden benævnt gensidige hjælpegrupper, er grupper, hvor medlemmer deler det samme problem, tilstand eller situation og således er i stand til at yde hjælp og støtte til hinanden. Der findes en række selvhjælpsgrupper for at hjælpe folk med at løse en lang række problemer, herunder følelsesmæssige bekymringer, fysiske handicap, spise-og madproblemer, afhængighed, dødsfald, og sygdom.
Hvad Er Selvhjælpsgrupper?
selvhjælpsgrupper er selvstyrende grupper, der består af personer, der deler samme eller lignende bekymring eller problem. Medlemmer yder følelsesmæssig støtte og rådgivning til hinanden. Typisk er medlemskab gratis eller involverer kun et minimalt gebyr eller donation. Troen bag selvhjælpsgrupper er, at gruppemedlemmernes fælles oplevelse er meget værdifuld i fremme af forståelse og helbredelse.
den første selvhjælpsgruppe, Anonyme Alkoholikere, blev udviklet i 1935 for at imødekomme et behov for bedre behandling, da mange mente, at medicinske fagfolk på det tidspunkt ikke behandlede alkoholisme tilstrækkeligt. I dag er AA og andre 12-trins programmer blandt de mest populære typer selvhjælpsorganisation.
selvhjælpsgrupper blev mere udbredt i 1960 ‘ erne, dels på grund af indflydelsen fra borgerrettighedsbevægelsen, som viste, hvor magtfulde mennesker kan være, når de går sammen og støtter hinanden. I løbet af de næste par årtier, populariteten af selvhjælpsgrupper fortsatte med at stige i det omfang, at grupper blev tilgængelige for alle større medicinske sygdomme ud over mange psykiske problemer. I 1990 ‘ erne blev online selvhjælpsgrupper tilgængelige, hvilket letter kommunikationen mellem mennesker uanset placering eller afstand. Selvhjælpsgrupper, både online og personligt, er i øjeblikket tilgængelige over hele verden, og de anses stort set for at være gavnlige og effektive kosttilskud til medicinsk og mental sundhedsbehandling.
typer af selvhjælpsgrupper
der findes flere forskellige typer selvhjælpsgrupper. Nogle fokuserer på at hjælpe medlemmer med at eliminere eller kontrollere en adfærd, der forårsager dem bekymring, påvirker deres daglige funktion eller på anden måde er skadelig. Recovery selvhjælpsgrupper som Anonyme Alkoholikere (AA), Narcotics Anonymous (NA) og SMART Recovery er eksempler på denne type organisation. Andre, såsom gruppeforældre uden partnere, tilbyder støtte til dem, der deler en fælles stressende situation, med det formål at reducere denne stress ved at give medlemmerne mulighed for at dele mestringsstrategier og rådgivning med hinanden. Nogle selvhjælpsgrupper er overlevelsesorienterede, hvilket betyder, at de består af medlemmer, der har oplevet stigma eller diskrimination. Andre selvhjælpsgrupper kan fokusere på personlig vækst. Medlemmer af disse grupper kan ikke nødvendigvis løse et bestemt problem, men i stedet fokusere på at hjælpe og opmuntre hinanden til at leve lykkeligere, sundere liv. Der er også grupper specielt designet til familiemedlemmer til personer, der oplever et bestemt problem.
mange selvhjælpsgrupper værdsætter anonymitet, et vigtigt aspekt, der gør det muligt for medlemmer at føle sig trygge åbent at dele deres personlige oplevelser.
nogle mener måske, at selvhjælpsgrupper ligner støttegrupper, men de to adskiller sig i, at støttegrupper ledes af en uddannet professionel, der har ansvaret for at styre gruppen.
selvhjælpsgrupper og Mental sundhed
selvhjælpsgrupper kan være meget nyttige for dem med psykiske problemer, fordi de kan give en følelse af fællesskab og tilhørsforhold, og fordi det fortrolige miljø, der består af andre, der har oplevet lignende bekymringer, kan give folk mulighed for mere frit at dele uden frygt for dom eller beskyldning. Deltagelse i selvhjælpsmøder har også vist sig at fremme øget selvværd, da medlemmer kan begynde at føle sig bedre om sig selv efter at have haft meningsfulde interaktioner med jævnaldrende og modtaget positiv feedback fra andre gruppemedlemmer.
selvhjælpsgrupper har vist sig at have betydelige fordele for mennesker, der beskæftiger sig med stofbrugsproblemer, dødsfald og kroniske psykiske problemer specifikt. Selvom selvhjælpsgrupper har vist sig at have positive effekter på dem, der deltager i dem, betragtes de typisk ikke som en form for terapi eller behandling, fordi de ikke ledes af en uddannet professionel. Det anbefales ofte, at personer, der oplever en mental sundhedsmæssig bekymring, deltager i selvhjælpsgrupper som et supplement til terapi eller anden behandling snarere end som en primær intervention.
når en person oplever en mental sundhedsmæssig bekymring, kan deltagelse i en selvhjælpsgruppe bedre bruges som et supplement til terapi eller en anden type behandling snarere end som en primær intervention.
kritik af selvhjælpsgrupper
selvom selvhjælpsgrupper helt sikkert kan være nyttige for mange, har disse grupper også været udsat for en vis kritik. Et potentielt problem er, at mange selvhjælpsgrupper ikke er blevet videnskabeligt undersøgt. De teknikker, der anvendes i en given gruppe, overvåges ikke af fagfolk og er derfor muligvis ikke særlig effektive eller endda sikre. I tilfælde af en selvhjælp åndelig tilbagetog, for eksempel, tre mennesker døde, og atten andre personer blev indlagt på hospitalet med en række skader.
personer i en selvhjælpsgruppe kan opleve gruppepres, der tvinger dem til at følge råd fra andre gruppemedlemmer, selv når det virker risikabelt eller problematisk. Anonyme Alkoholikere, specifikt, er blevet kritiseret for at fremme et miljø, hvor dets mangeårige medlemmer let kan drage fordel af nyankomne, et fænomen kendt som “13.trin.”
- Ford-Martin, P. (n.D.). Selvhjælpsgrupper: Oversigt, fordele, resultater. Hentet fra http://psychology.jrank.org/pages/567/Self-Help-Groups.html
- Levy, L. H. (1976). Selvhjælpsgrupper: typer og psykologiske processer. Tidsskrift for Anvendt adfærdsvidenskab, 12 (3), s. 310-322.
- McGuiness, K. (2011). Det 13.trin: mennesker, der byder på nyankomne. løs. Hentet fra https://www.thefix.com/content/13th-step
- Oka, T., & Borkman, T. (n.d.). Selvhjælpsgruppers historie, begreber og teorier: fra et internationalt perspektiv. Hentet fra http://pweb.sophia.ac.jp/oka/papers/2000/jjot.html
- selvhjælpsgrupper: er de effektive? (n. d.). Hentet fra http://webs.wichita.edu/depttools/depttoolsmemberfiles/ccsr/Self%20Help%20Group%20Articles/Self-Help%20Groups.%20Are%20They%20Effective.pdf
- Esbjerg, M. (2014). Sådan beskytter du dig mod dårlig selvhjælp. Videnskabelig Amerikaner. Hentet fra https://www.scientificamerican.com/article/how-to-protect-yourself-against-bad-self-help
sidst opdateret: 11-4-2016