Malayalam sprog

Malayalam sprog, medlem af den sydlige Dravidiske undergruppe af den dravidiske sprogfamilie. Malayalam tales hovedsageligt i Indien, hvor det er det officielle sprog i staten Kerala og Unionens territorium Lakshadveep. Det tales også af tosprogede samfund i sammenhængende dele af Karnataka og Tamil Nadu. I det tidlige 21.århundrede blev Malayalam talt af mere end 35 millioner mennesker.

Dravidiske sprog: distribution
Læs mere om dette emne
Dravidiske sprog: Malayalam
Malayalam var vestkysten dialekt af Tamil indtil omkring det 9.århundrede ce. Geografisk adskilt fra hovedtalen…

Malayalam har tre vigtige regionale dialekter og et antal mindre. Der er en vis forskel i dialekt langs sociale, især kaste, linjer. Som et resultat af disse faktorer har Malayalam-sproget udviklet diglossia, en sondring mellem det formelle, litterære sprog og dagligdags former for tale.

Malayalam udviklede sig enten fra en vestlig dialekt af Tamil eller fra grenen af Proto-Dravidian, hvorfra moderne Tamil også udviklede sig. Den tidligste registrering af sproget er en inskription dateret til cirka 830 E.kr. En tidlig og omfattende tilstrømning af Sanskrit ord påvirket Malayalam script. Kendt som Koleluttu (“Rod Script”), er det afledt af Grantha script, som igen er afledt af Brahmi. Koleluttu har bogstaver til at repræsentere hele korpus af lyde fra både Dravidian og Sanskrit.

ligesom de dravidiske sprog generelt har Malayalam en række retrofleks-konsonanter (/lyrus/, /lyrus/ og /lyrus/) lavet ved at krølle spidsen af tungen tilbage til mundens tag. Det bruger emne-objekt-verb ordrækkefølge og har et nominativt-akkusativt case-markeringsmønster. Dets pronominale system har “naturligt” køn, en form, der markerer menneskets køn maskulin eller feminin, mens alle ikke-menneskelige navneord betegnes som neutrale. Bøjning er generelt markeret via suffiksering. I modsætning til andre Dravidiske sprog bøjer Malayalam kun sit endelige verb for anspændt—ikke for person, nummer eller køn.

få et Britannica Premium-abonnement og få adgang til eksklusivt indhold. Abonner nu

det tidligste bevarede litterære værk i Malayalam er Ramacharitam, et episk digt skrevet i slutningen af det 12.eller det tidlige 13. århundrede. I de efterfølgende århundreder blomstrede der foruden en populær pattu (“sang”) litteratur en litteratur af hovedsagelig erotisk poesi komponeret i manipravalam (“ruby coral”) stil, en blanding af Malayalam og Sanskrit.