PMC

diskussion

CMV colitis er forbundet med konstitutionelle symptomer såvel som gastrointestinale symptomer såsom diarre, hæmatokesi, tenesmus, haster og mavesmerter. Sygdommen er normalt begrænset til venstre kolon, med endoskopiske fund, der ikke kan skelnes fra ulcerøs colitis og Crohns sygdom. Diagnose kræver både serologiske og histologiske kriterier. CMV frembringer en karakteristisk cytopatisk virkning, der består af en stor 25 Til 35 LARP celle indeholdende en basofil intranuklear inklusion, som undertiden er omgivet af en klar halo og ofte er forbundet med klynger af intracytoplasmatiske indeslutninger. Immunhistokemi af det biopsierede væv ved anvendelse af monoklonale antistoffer og In-situ DNA-hybridisering forbedrer følsomheden af den histopatologiske analyse. Positiv IgM-titer for CMV, CMV-antigen i blodet og positiv polymerasekædereaktion i blod eller urin bekræfter diagnosen.

i en metaanalyse af resultatet af CMV colitis hos immunkompetente værter (44 tilfælde) var hastigheden af spontan remission 31,8%, men > 50% for patienter under 55 år. Døden forekom hos 31,8% af patienterne over 55 år. Faldet i humoral og cellulær immunitet og den højere forekomst af co-morbiditet hos ældre patienter kan forklare disse fund. Den højeste dødelighed var forbundet med immunmodulerende tilstande, såsom diabetes mellitus, nyresvigt og maligniteter. Unge (< 55 år) og ellers raske patienter er normalt i stand til at komme sig efter CMV-infektion uden behov for antiviral terapi. Antiviral behandling med gancyclovir eller foscarnet er obligatorisk for ældre patienter og for patienter med immunmodulerende tilstande.

som konklusion bør CMV-colitis, selvom den er sjælden hos immunkompetente patienter, overvejes, når mere almindelige etiologier for svær diarre er udelukket. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at forbedre resultatet af ældre patienter eller patienter med alvorlige komorbiditeter.